tirsdag den 20. marts 2012

Så kan jeg igen klappe mig selv på skulderen, har brugt garn fra lager, jubi..... Hæklet "vest" til Line på 6 år, som færdig istedet kunne passe Maria på snart 10 år. Det er godt vi har flere i rækken, så den næste bare kan få istedet. Hmmmmm......

Bruger normalt ALDRIG garn med acryl, kun de naturlige produkter. Men dette garn købte jeg for
5,-kr./nøgle, da en garnbutik lukkede i byen. Det var i stor mængde, da det jo var billigt. Der er brugt en del, men dette har efterhånden "gemt"sig i skabet nogle år. Nu er det så endelig forvandlet til en lille vest til Maria. God fornemmelse, når noget er væk fra gemmerne, og Maria var lykkelig for, at det alligevel blev til hende.


Fakta:

Opskrift: fra Familie Journalen
Hæklet i Soon garn 55% bomuld 45% acryl
løbel. 50 g. 80 m 
Forbrug: 240 g.
Hæklenål: nr. 6
Str. 8 år

Beklager billedkvaliteten, måske kommer der et senere billede, når den er i brug.

God aften derude.





søndag den 18. marts 2012

Øv...weekenderne er for korte....

Jeg synes lige det var fredag......


hvor jeg købte denne buket dobbelte tulipaner. Helt orange-gule. Jeg elsker denne farve. Får mig til at tænke på sol og forår. Enkelte dage, hvor solen har været fremme, har der været de mest fantastiske solnedgange ud over markerne. Det har været så smukt. 




Tre besøg hos lægen i denne uge, en gang hos massøren, jeg føler mig total mørbanket.  To aftenmøder og et energiniveau på langt under halv styrke, det er ikke blevet til meget håndarbejde i den forgangne uge. Dog er jeg næsten færdig med Line´s hæklede vest, der skal nok komme et billede engang. Snart, meget snart går det atter fremad med Dale tunikaen.




Igår fik jeg sidst på eftermiddagen "slæbt" mig ind til symaskinen. Jeg fik repereret 12 ting, på et par timer. Det gjorde et lille indhug i rep.kurven. Men mottoet, hellere noget end ingenting.


Ugen har også budt på pakker i postkassen. SKØNT. Denne dejlige strikketrøje har jeg modtaget fra strikkefuglen. Uheldigvis for hende (heldigt for mig) var trøjen blevet lidt for kort. Den er super skøn, og dejlig farve, lige mig. Majbritt strikker bare så flot og jævnt. Glæder mig til at få den i brug.

Idag, om ganske få timer har jeg en pige som for håbentlig føler lettelse. Vi skal nemlig til gymnastikopvisning med Maria idag. Hun er nervøs, mormor og bedstefar kommer også og ser hende.
Gæster til kaffe, måske lidt mere reperationstøj væk, lidt forberedelse til næste uge, og så kalder stolen og håndarbejdet vist i aften.
OG....det var så atter en weekend.

Ha´en fortsat god søndag.



lørdag den 10. marts 2012

Måske et kommende projekt--....

Så i torsdags hos Bette kun denne dejlige trøje. (billeder lånt hos Faster Mette) Trøjen faldt jeg øjeblikkeligt for på bloggen, men den er endnu skønnere i virkeligheden. Flotte farver er sat sammen og opskriften lavet af Faster Mette. Super skøn.....

http://www.amio.dk/produkt/69080/
Køb opskriften her...


Der laves stadig lidt.......


Selvom der har været stille her fra mig en tid, betyder det ikke, at jeg ikke har lavet bare lidt. Mads´ vest er strikket færdig, og den er ved at blive monteret. Det er bare ikke det som har været det store hit, når jeg først sent hver aften er kommet op og sidde i min gode stol. Men..... den skal nok nå til enden, og der kommer nok et færdig-billede engagn. Her er den indtil videre......




Torsdag var jeg igen ved massør i Aars, og gemalen havde klaget en tid over ondt i ryg, ben og hoved. Jeg var så heldig at få et afbud, så han kom med til kiopraktor samme sted. På vejen hjem var jeg endelig forbi Bette kun. Mette var så sød at ringe til Dale garn, og forhøre sig om opskriften til min tunika, da vi ikke kan få mål til at stemme overens med opskrift trods strikkefasthed passer. Der er ca. 5-6 cm. mere på min en målene siger. Hmmm.. men jeg skal prøve at strikke videre, så nu er det bare at komme igang.

I vinterferien købte jeg (UPS!!!!!) 4 nøgler uldgarn hos Mathilde garn i Viborg. Det var til Rundt regnet i ny model. Farven er bare lige mig, vinrød. Men..... det virker alt for tykt og bumlet. Det vare bare en drøm jeg havde om en ny Rundt regnet, men drømmen brast. Mandag aften (kunne ikke komme videre med Dale projekt, og Mads´skulle monteres) kom jeg til at finde en hækleopskrift frem, som jeg længe har haft et godt øje til......og vupti, så var jeg igang. På hæklenål nr. 8 går det hurtig fremad. MEN MEN.... nu mangler jeg ca. 1-1½ nøgle, da det hæklede jo bruger lidt mere garn. Så igår var gode råd dyre, jeg ringede til Mathilde garn, og spurgte om hun kunne det). Nu er der stilstand med projektet indtil jeg kommer til Viborg igen, så køber jeg en kontrast farve og sætter sammen med. Den samme opskrift havde jeg til børn, og.... ups i aftes måtte jeg så trøste mig selv lidt, så med garn fra lager, er jeg nu næsten halv færdig med en lille vest til yngstebarnet.   




Det er praktisk at trevle op fra det ene projekt, for at hækle i det andet.....hmmmmm.... men godt blir´det. den runde for oven, var hele ryggen til Rundt regnet. DET VAR...... og er ikke mere nu. Sådan kan det gå.
Har lige sendt gemalen på aftenvagt, så nu er der dømt sofahygge, hækle- og strikketøj. JUBI skøn lørdag aften.
Vi arbejder stadig med...........




at sætte loftplader op. Men......det blir bare så godt. Nu har vi helt nyt køkkenloft med ny stuk rundt, og der er helt klar til at sætte mine højtalere og musikanlæg op. Der er nyt loft i trappeopgangen (næsten 6 meter i højden, og nu idag har jeg også fået lyd-plader op i stuen oven på. Selvom det har set sort ud, skrider det nu fint nok fremad, når vi også begge har vores arbejde på fuld tid. Det bliver rigtig godt, og på jævn jysk..... sååååå.....det nok ´æ så ringe enddá

Her kan min næsten nye investering også ses. Min Cross trainer. Håbet er, at jeg kommer på den 3-4 gange om ugen. En kamp, men jeg SKAL.

tirsdag den 6. marts 2012




Jeg har fået endnu en Award. Fra denne skønne blog moster majas


Blog-awarden skal gives videre til 5 blogge med under 100 læsere, jeg synes, det er alletiders måde for små blogge at støtte hinanden på.

Tusind tak Maja. Håber mange flere vil finde vejen til din dejlige blog.

Jeg vil give den videre til disse, håber de vil lege med.

krilles kriblerier  for en utrolig skøn blog med masser af hæklede dyr.

mellem masker  for flotte strikke ting, og smukke billeder fra "min" by

tulipan-hygge  for en blog med mange kreative indslag

strikkekurven  for mange flotte strikkede ting til stor inspiration

Kokholmsk  for super dejlig inspiration med fine hæklede dyr

Skønt at kunne give denne avard videre, håber mange vil kigge forbi deres blog.

fredag den 2. marts 2012

Ingen billeder, men der sker stadig noget.....

Øv øv mit kamera er gået i stykker...... jeg har ikke været på bloggen (kun kigget hurtig ved nogle af jer andre) har stadig et indlæg som ikke er gjort færdigt, jeg har nemlig (for mange dage siden) fået en award fra moster majas. Nu er der endelig weekend, nå.....nej ikke helt endnu. Har lige lavet mad (sammen med to kolleger) til 35 pers. på arbejdet, spist og ryddet til side, haft en forældre samtale, og......nu er jeg så nået hjem for at strække ben, inden det går løs i vores lokale forsamlingshus. Jeg skal sammen med 5 andre lave mad til 100 mand, og være klar til kl. 18.00. Så..... måske har jeg endelig weekend sent i aften. Jeg håber på, bare en lille time med strikketøjet inden sengetid. (tiltrængt)

Håber på at weekenden byder på lidt tid til at blogge mere, så jeg kan opdatere hvad der sker rundt omkring mig. Det har ikke været meget de sidste par uger, da vi indimellem arbejde og lidt søvn, sætter lofter op, maler, sætter nyt stuk på og ja.....bare forsøger at komme lidt iorden. MEN...... det bliver bare så godt.Vores lyd/akustik i køkken allrum, stue m.v. har været rent forfærdentlig siden vi flyttede ind, så det er allerede blevet så godt at vi nu har fået lyst til at gøre mere.

På strikkefronten sker der lidt. Mads´ slipover er færdig, ja strikket færdig, så nu skal jeg lige have hæftet ender og strikket kanter på. Vin vest...... nå.....den har jeg ikke fået billeder af endnu, men det er rundt regnet i ny form. Ja..... jeg kan ikke fatte opskriften, så jeg mangler en stille time for mig selv, og må prøve igen. Dale tunika, ja..... håber det kommer til at gå fremad efter på torsdag. Hækler også suttekæde til en barselsgave, så tro endelig ikke det er kedeligt.........

Jeg vender frygtelig tilbage senere.......

søndag den 19. februar 2012

Det gør mig glad.......

.....at min dejlige pige gider male billeder til mor her. Sammen købte vi i onsdags servietter med børnetegninger i Søstrene Grene. Det var inspiration for Maria. Hun har malet et lille skønt billede med glade børn.


Hun har tegnet og malet på akvaralpapir, og jeg er super glad for det. Jeg har bestilt to billeder mere, evt. med en lys grøn som bundfarve. Lige til at sætte i små rammer. Glæder mig til at få dem op at hænge.


Weekenden har også budt på lidt ny indkøb. Jeg skammer mig egentlig lidt over at købe disse, da jeg nok selv kunne hækle nogle. Men de var sat ned til 49,- kr. for to stk. og så har jeg jo lidt at kigge efter. Købte også en i stor i samme farve, og det er meningen, at de skal stå på badeværelset nedenunder. Den store står nu ved badekarret med svampe og badeolie. Trængte til lidt nye farver dernede. Ved ikke helt hvad det er, men har noget med lilla i tiden.....hmm.......


Fandt desse herlige indendørs urtepotter til billige penge i Aldi. Trænger i den grad til at få plantet nogele blomster om. Så man kan være heldig indimellem. 59,95 for de store, og 39,95 for de små. Et projekt jeg har drømt om, at få gjort noget ved siden før jul, men havde ikke nogen større potter.


Det gør mig også glad, at den kære mand knokler med at sætte nyt køkkenloft op, alt imens fruen i huset er i byen og bruge penge (har dog siden været behjælpelig med en støvsuger). Vi ærger os lidt, da vi flyttede ind i nyt hus i feb. 2009, så det skulle jo slet ikke være nødvendigt endnu. MEN men det vi troede, vi havde betalt arkitekten for at hjælpe os med, har været det rene spild. Lyden i køkken allrummet har altid været ekstrem dårlig, så nu skulle det være, og det er allerede MEGA GODT. Nu mangler vi så bare trappen, stuen oven på og stuen neden under. SÅ.... vi keder os heller ikke næste weekend.


Lydplader fra Rockwool, dyrt men godt. Så pyt med, at der i denne weekend er mere værktøj og grej i køkkenet end det normale køkkenudstyr bare det hjælper.


fredag den 17. februar 2012

FERIE.... går alt for hurtig.....

Ferien har budt på lidt af hvert. Mandag var det for mig og børnene store hjemme dag, oprydning, vasketøj, bagværk  og alt muligt andet. Mads havde i julegave fået 2 x biograf billetter, så tirsdag kørte jeg ham og en kammerat til Viborg, så de kunne komme i biografen.

Ventetiden fordrev Maria og jeg med en tur på gågaden. En tur i Mathilde garn, og søstrene grene. Ups.... der kom lidt med hjem. Maria faldt fro Rappenskralder fra Kastaniestrik og LIDT garn blev det også til til en vest.


Ved søstrene grene fandt jeg de sødeste servietter med små drenge og piger, lidt maling og små lærreder til pigerne. Vi synes selv, at vi fordrev tiden meget fornuftigt. Hi hi

Torsdag var jeg heldig at få en afbudstid ved min kiopraktor i Aars, og hvad var mere nærlæggende end at smutte omkring www.bettekun.dk, når det nu (næsten) var lige på vejen.

Lige så stor fornøjelse som første gang jeg var der. Udsøgt service. Fik byttet garnnøgler (trods det var meget længe siden jeg var startet) til ny farve. Jeg har indstillet mig på, at min Dahle tunika skal have en ny chance. Mette var meget behjælpelig med farverne, fik byttet en grøn ud med en lys lilla, og den mørkegrå pillet væk, så....... kunne næsten ikke vente, kom til at starte torsdag aften. (hvad skulle jeg ellers få sådan en aften til at gå med?????)




Det føles bare så rigtigt nu mht. fargerne. Meget mere mig. Mennnnnn så er der lige det med størrelsen hmm.... jeg har fået strikkefastheden til at passe, men den er kun lidt mindre end den grønne. Synes opskriften virker større end det de skriver, hmmm.......ved ikke helt hvad jeg gør.
Det skrider også fint frem (nu 4. forsøg) med Mads´ slipover. Han har selv valgt striber og farver. Mangler kun 26 omg. så er jeg ved ærmegab. Det er snart...... skønt tv-strik.
Igår var vi på hygge-familietur. Vi havde talt om, hvad vi skulle, og det endte med en tur til Djursland, nærmere betegnet først Ebeltoft. Her var vi ombord på Fregatten Jylland, og så det tilhørende museum. Børnene var helt væk i det. Bagefter var vi ved en lokal glaspuster, PUST og på glasmuseet. Maria havde sådan ønsket at se et rigtig arbejdende glaspusteri, så hun var helt opslugt. Der var også rundvisning i børnehøjde, så de hørte en masse om de glas skulpturer der var udstillet.


Line var meget betaget af en flaske negllak og læbestift i glas. Det var super flot. Denne skønne lille glasblomst står nu hjemme i min stue. Jeg har en svaghed for ler- og glasting. Så længe det er sådanne svagheder er det vel okay?????? Jeg købte den ved glaspusteriet. Super søde ting de har.

På vejen hjem kørte vi nord for Grenå, lige forbi Bonderøvens Kastaniegård. Mads var elle vild, han havde sådan ønsket at se det. ( det så nu helt almindeligt ud, men genkendelig fra tv). En træt men glad familie vendte hjem efter mørkets frembrud, men med en masse gode oplevelser.

Idag har den stået på tur til Aarhus. Pigerne og gemalen var en tur i Aarhus skøjtehal. Imens gik Mads og jeg på strøjtur i midtbyen. (jeg roser stadig mig selv. Var i Isager strikforretning uden at bruge penge. (dog kun fordi familien kom og hev mig med, så det må vente til næste gang).

Tiden flyver.....

Pyh....det er længe siden jeg sidst har givet mig selv tid til at blogge lidt..... men der er da sket lidt. Lige inden ferien havde gemalen og jeg to turer sammen, og det var riiiiiigtig hyggeligt. Først var vi i Skive og se/høre Ørkenens sønner..... ikke for sarte sjæle, (det er vi langt fra). Vi var 15 mand fra området omkring vores matrikkel, og det var hyle skægt. Jeg er ellers ikke så meget for lige dem, men.... jeg må indrømme, at jeg måske aldrig har gidet at sætte mig og se et helt program med dem, så jeg blev positiv overrasket. Herlig eftermiddag/aften, da vi sluttede dagen med en god middag på vores lokale bryghus restaurent.

Lige op til ferien havde vi fastelavnsfest på skolen hvor jeg arbejder. Jeg vil ikke være bekendt at vise billeder af fruen selv, da jeg var i det mest forfærdelige hekse kostume. Min lille trunt her går i paralelklassen til mig, og det største ønske var at blive en lille troldeunge. Så det blev hun.



Godt beskidt i hovedet, og med en lang hale man ikke kan se her. Den store i 6. klasse var bonderøven, med arbejdsbukser og kasket. Men.... i den alder, vil man ikke fotograferes. Hmmm.....



Samme aften havde vi fra gemalens arbejde fået billetter til Chris Macdonald i Aalborg Gigantium. Trods lidt blandede følelser for/imod ham, så var det nu en underholdende aften, og han formåede at få smilene frem mange gange. Det gav i hvert tilfælde fruen her lidt stof til eftertanke. Hmmmm..... nok meget klogt en gang imellem.

Lørdag var der lidt familiehygge, inden vi om aftenen skulle til fødselsdag. Hvem der stjal gullerod fra hvem vil jeg ikke røbe, men til sidst måtte de have hver sin for der var ro.

søndag den 12. februar 2012

Jeg skulle finde ud af noget andet hos Bettekun, men faldt over en super lækker give away her:

Deltag i min jubilæums give away
http://bettekun.blogspot.com/2012/02/bettekun-fejrer-1-ar-med-en-stor-give.html

Jeg skyndte mig at melde mig til. Kan varmt anbefales.

mandag den 23. januar 2012

Bloggen driller...... (og det gør strikketøjet også)

Øv øv  ved ikke hvad der er galt her hos mig. Jeg har problemer med bloggen. Jeg kan fint logge ind men, flere kan jeg ikke gå ind og kommenterer på. Der bliver bare tom skærm, og den vil ingen ting. Er der måske nogle derude i blogland der har haft samme problemer??????

God aften.

søndag den 15. januar 2012

En lille nem model.........

Jeg strikker stadig på Mads´ vest. Det vil sige, har lige trevlet det hele op. Var et godt stykke oppe, men den blev bare alt for stor. Så et par dumme fejl i den drejede ret ribkant, fordi jeg absolut skulle se film sammen med at strikke, så..... nu er jeg startet på ny, og det er rent fjernsynsstrik.

Jeg har jo lavet en aftale med mig selv her i året 2012. At jeg skal bruge en masse garn fra lager. Og uden at rose mig selv for meget, går det egentlig meget godt. De små huse er strikket af rester. Så har jeg også lige først på ugen strikket en lille vest til Line, også af bomuld fra lager. 8 bundter jeg for meget længe siden købte i stof og stil til et andet projekt, men.... det var for tykt. Nu er noget af det omdannet til en lille vest. Mangler kun at hæfte ender og brodere blomster. Billeder følger senere.



Sammen med Mads´vest, kom jeg fredag til at starte på en sommertop til mig selv. Også dette var garn fra lager. 10 nøgler Hindbærrødt bomuld som jeg i 2010 købte på bud ved design værkstedet i Aalborg. Jeg var helt syg med farven. Siden da har det været på lager, indtil det rigtige projekt dukkede frem. Billeder følger senere.

Nu vil jeg op til strikketøjet og håndboldkampen.


Fortsat god aften.

En dejlig weekend......

En rigtig skøn weekend er ved at køre på sidste vers. Dog er der lige en gang strik og en håndboldkamp inden sengetid. En skøn weekend, fordi vi bare har fået en masse lavet hjemme, har nydt hinanden og for en gang skyld har været heldig at ha´en weekend uden for mange uanmeldte gæster.

Ups.... nu kommer det til at lyde sådan, at det ikke er skøn at få gæster, og sådan var det slet ikke ment. Men lidt tid hjemme i vores eget, og bare sådan kun vores lille familie på 5 + hunden, ja det er nu også rart en gang imellem.

Mads blev kørt til håndboldkamp i Hobro Idrætscenter, og så kunne vi lige så godt blive og se kampen. Han har rykket sig siden august, og det den gode vej. Det var bare godt at se ham spille idag, og en stolt bedstefar var også indfundet sig. Især når han selv er gammel 1. holds målmand for Hobro I.K. Han levede sig helt ind i kampen. Derefter bød det gode vejr på tur ud i det blå et par timer. Gemalen og svigerfar var oppe hos min onkel og hente nye hegnspæle hjem til. Vi, min svigermor og pigerne og jeg kørte op med kaffe til dem og gik en lille tur ud over markerne. Skønt med solen fremme idag.



Ikke mindst Bine nød den frie natur, og fik mange løbeturer ud over markerne. En træt hund vi havde med hjem. SUK....... på torsdag skal hun atter til dyrlæge. I fuld narkose. Jeg klarer frisag denne gang, og har fået Carsten til at køre afsted med hende. Så er det bare at vente på dyrlægens dom........ ØV.

Under morgen kaffen igår løb en stor ræv ned ad vejen, og ud over marken. En stor basse som bestemt ikke manglede noget. Efterfulgt af to rådyr som efter noget tid på marken løb ud i læbæltet. Idag da vi kom kørende hjem stod 5 rådyr på marken lige oven for vores juletræer. Sikke vinter syn.... Skøn weekend, og rigtig skønt at bo på landet.

Byen uden navn.......

Har vist glemt at sætte et billede på af de små valkede huse (det er ved at være så godt og vel en uge siden de blev færdige).





De er blevet valket lige til pas efter min egen mening. De broderede blomster og vinduer er filtet svagt ind i huset, men kan stadig ses. Det er den tynde garn fra dansk pelsuld jeg har brugt, bare rester, og det er ikke sidste gang jeg strikker og valker af det garn. Det er super.

tirsdag den 3. januar 2012

Små strikkede huse

Så har jeg strikket en lille by af huse fra www.kastaniestrik.dk. Det blev i denne omgang til 7 huse. Nogle før billeder, inden de nu ryger en tur i vaskemaskinen.

Nu glæder jeg mig til at se dem efter en gang vask.

søndag den 1. januar 2012

Skøn bog.....

Fik fredag middag byttet den sidste julegave, en af min egne julegaver. Jeg fik istedet denne skønne bog, som jeg allerede har fundet mange lækre tasker og finesser i. Glæder mig til at kigge mere i den i 2012.



Sy- og nåle etuí, måske der skal laves sådan et, og et til mine hæklenåle???


Flot give away hos....

Kan varmt anbefale en fin blog her hos http://gitteblinkilde.blogspot.com/ skønne ting hun laver.

Så blev det 2012

Året 2011 har for mig været et mærkeligt år. Mht. håndarbejde har det ALDRIG været så skidt som året 2011. Jeg har trevlet mere op end jeg har strikket (sådan føles det i hverttilfælde) et par projekter er fortsat i kurven, de har haft en tendens til at grave sig endnu dybere ned, hver gang tankerne/blikket er faldet på dem. Flere projekter har været en drøm, men realiteten har bare slet ikke nærmet sig drømmen.

De sidste dage i det gamle år funderede jeg flere gange over, hvad der gik galt og havd skal så være nytårsfortsætterne????? Jeg er endt med at se fremad, og håbe på at 2012 bliver et super år med alt, og det med nytårsfortsætter, ja.... jeg ved ikke med jer andre, men jeg skal ikke ha´ lavet for mange, dog har jeg lavet et par små aftaler med mig selv for 2012. Hvilket er:
  • Bruges mere garn fra et nærliggende garnlager (mit krearum)
  • måske skal min hæklede elefant há et øre mere og stoppes ud (ups så var det projekt da oppe af kurven)
  • Måske skal min Karen Noe bluse være færdig?? (så kan jeg næsten se bunden af kurven)
  • Bare lade mig inspirere, og se hvad tiden bringer.
Hvis dette lykkedes, ja så går det nok, at det er blevet 2012.

RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE.