søndag den 24. november 2013

I tænkeboks.........

Det er ved at være noget siden, jeg startede på en glade striber mere. Men....... den første er strikket af Kauni garn på p 3½. Den nye strikker jeg også på p 3½ men...... der er bare det ved det, at jeg nu har opdaget, at den er 4-5 cm smallere end den første.
 
Overvejer lige nu hvad jeg skal. Har strikket et stykke mere end på dette billede, og den er delt ved ærmegab. Måske jeg skal strikke en bred ribkant foran og lave kinalukning???? eller måske trevle det hele op igen. Tænker............

 
I mellemtiden har jeg strikket de små futter, og ryddet op i en del af mine rester. Jeg håber, at der kan blive til "på klods" af Anette Danielsen. Vi får se...... Farverne er ikke lette at se, men den lyse har både lidt grønligt, rødligt  og brunligt. Selve hovedfarven er den lyse grønne, to bundter af den tynde pelsuld jeg havde på lager. Det skulle være nok, så er det med om der er rester nok af det andet.
 
 
 
Startede først sent fredag aften, og har kun strikket ved morgenkaffen i dag. Håber at nå en times strik i aften i min gode stol, og med en god kop aften kaffe. Der har været folk ud og ind af huset både i går og i dag. Fire ekstra til uanmeldt eftermiddagskaffe, så...... nu trænger jeg til ro i huset.
 
God aften
 

I de små str. ...........

Leftie sjalet er for længst færdig og taget i brug. Det er super skønt. Og ekstra godt at tænke på, at det er lavet af rester fra andre projekter. Et skønt tørklæde, og sjovt at strikke, men.....enderne blev hæftet over et par gange, der var bare mange.

 
Det er strikket i Geilsk uld. Super blødt når det har været vasket.

 
Disse små futter er har jeg lige i fredags afleveret til en sød kollega.
Fakta:
strikket i den tynde pelsuld
forbrug: knap et bundt
Strikket på p 3
Valket en gang ved 40grader

 
Mette blev super glad, godt at de kunne bruges.

 
Det er ved at være længe siden jeg har valket i pelsuld. Men ingen skuffelse,
de var super bløde og vamsede. Lige som de skulle være.
 
Jeg skal muligvis have strikket lidt mere i de små str.
 

Julen sig nærmer.......

Så er det snart den søde juletid........ og her i huset er vi startet (så småt for en uge siden)........
med juledugen og en ny julestage på bordet. Den kan anvendes som advents stage, men her hos os skal den blot tændes som hygge, da vi også har en anden adventsstage.

 
Dette nissepar fandt jeg i Føtex, jeg købte flere par, 25,- pr. stk. kunne ikke stå for dem......

 
og....disse svampe er lavet af min gamle genbo fra barndommen. Jeg har efterhånden købt en del ved hende. De skal enten i juledekorationerne eller i blomsterne i stuen.

 
Også disse små skønne huse er lavet af Sonja. Jeg har selv en del af dem til at pryde min troldegren, men disse.......... er en del af en julegave....... og jeg siger ikke til hvem endnu.

 

 
Hjerterne og dette stof julefad lavede jeg for en del år siden. Nu er min store pige Maria i gang med at lave hjerterne til en lille gave til noget familie.
 
 
Jeg var i torsdags til møde i Hjørring, og på vejen hjem var jeg en smut omkring Stof og stil i Aalborg. Jeg vil gerne have syet et nyt "fad" som det jeg har. Det er super fint til småkager, juleslik og frugt. Fik købt lidt nyt stof og......... nyt smøre gummi til at komme under futter.

 
Jeg har jagtet kantbånd, knapper til fad og hjerter.......

 
Maria ligger/går på fjerde uge med voldsomme anfald af hovedpine kvalme og ondt i maven. Lægen mener det kan være børnemigræne, så hun skal nu på børneafdelingen og undersøges. I ventetiden prøver vi at få hende lidt i gang, og det kreative er lige hende......Hun er ved at lave hjerter, og....måske kommer der et billede senere.
 
 
 


søndag den 10. november 2013

Endelig en hygge søndag hjemm........

Kan ikke huske hvornår det sidst er sket.... en stille søndag herhjemme. Maria skulle være i idrætscenteret kl. 9.15 i formiddag. Hun skulle spille håndbold. Efter at have været på langs i næsten en uge, spillede hun noget af to kampe i går, også på hjemmebane, og skulle så spille en lokal kamp i formiddag. Men....... hun var slet ikke klar. Så jeg måtte have hende med hjem igen. Ved ikke hvad der er efter hende, men skidt det har hun været. Efter nogle timer på sofaen kom hun ned. Jeg fik hende til at sy den sidste pude på symaskine, puder vi startede på sidste søndag. Nu......ser de sådan ud


Maria er bare så glad, to stk. gulvpuder til hendes værelse er helt færdige. Mønsteret er fra
stof og stil. Line har også været med til at sy. Hendes ugle har haft ferie nede i min sy skuffe. Den manglede kun øjne og fyld. Nu har den fået begge dele, den bragte lykke.
Mønsteret her er også fra stof og stil.



 
Dagen er bare fløjet af sted. Jeg gik lige udenfor til fotografering, lige for at snappe det sidste dagslys. Jeg stod lige et par minutter og nød efterårsstemningen uden for køkkendøren. På bare tre uger har vores 100 år gamle bøgetræ smidt alle bladene........ Nu går der noget tid inden der atter er nye små grønne bøgeblade i sigte.

 
Vores gamle pergola er atter kommet op. Jeg mangler kun lige at plante tre planter op ad stolperne ud mod haven. Men.....det er min klatrevin og mine tobakspibeplanter, og de skulle have tabt alt løvet før jeg må grave dem op og holde flyttedag. Det var en rar gartner ude på planteskolen der lærte mig det. Godt for mig, for ellers havde jeg nok ikke haft dem næste sommer. 

 
nu mangler vi bare at få spist, tage bad..... og så venter en time med strikketøjet i aften. Jubiiiiiii
 


fredag den 8. november 2013

Skulle bare lige ned i byen efter et par småting. Hmm......... det blev til et besøg hos giraffen. Det er altid farligt at besøge denne butik. I dag skulle jeg kun lige hente et par knapper til Lines "ugle" og et bundt gråt garn fra pelsuld til babyfutter. Men...... jeg så lige denne skønne bog, som lige er udkommet.

 
Kan allerede nu sige at jeg er brændt varm på 7-8 af modellerne. Der blev i aften tilføjet et ønske mere til juleønskesedlen.
 
God weekend.