mandag den 23. januar 2012

Bloggen driller...... (og det gør strikketøjet også)

Øv øv  ved ikke hvad der er galt her hos mig. Jeg har problemer med bloggen. Jeg kan fint logge ind men, flere kan jeg ikke gå ind og kommenterer på. Der bliver bare tom skærm, og den vil ingen ting. Er der måske nogle derude i blogland der har haft samme problemer??????

God aften.

søndag den 15. januar 2012

En lille nem model.........

Jeg strikker stadig på Mads´ vest. Det vil sige, har lige trevlet det hele op. Var et godt stykke oppe, men den blev bare alt for stor. Så et par dumme fejl i den drejede ret ribkant, fordi jeg absolut skulle se film sammen med at strikke, så..... nu er jeg startet på ny, og det er rent fjernsynsstrik.

Jeg har jo lavet en aftale med mig selv her i året 2012. At jeg skal bruge en masse garn fra lager. Og uden at rose mig selv for meget, går det egentlig meget godt. De små huse er strikket af rester. Så har jeg også lige først på ugen strikket en lille vest til Line, også af bomuld fra lager. 8 bundter jeg for meget længe siden købte i stof og stil til et andet projekt, men.... det var for tykt. Nu er noget af det omdannet til en lille vest. Mangler kun at hæfte ender og brodere blomster. Billeder følger senere.



Sammen med Mads´vest, kom jeg fredag til at starte på en sommertop til mig selv. Også dette var garn fra lager. 10 nøgler Hindbærrødt bomuld som jeg i 2010 købte på bud ved design værkstedet i Aalborg. Jeg var helt syg med farven. Siden da har det været på lager, indtil det rigtige projekt dukkede frem. Billeder følger senere.

Nu vil jeg op til strikketøjet og håndboldkampen.


Fortsat god aften.

En dejlig weekend......

En rigtig skøn weekend er ved at køre på sidste vers. Dog er der lige en gang strik og en håndboldkamp inden sengetid. En skøn weekend, fordi vi bare har fået en masse lavet hjemme, har nydt hinanden og for en gang skyld har været heldig at ha´en weekend uden for mange uanmeldte gæster.

Ups.... nu kommer det til at lyde sådan, at det ikke er skøn at få gæster, og sådan var det slet ikke ment. Men lidt tid hjemme i vores eget, og bare sådan kun vores lille familie på 5 + hunden, ja det er nu også rart en gang imellem.

Mads blev kørt til håndboldkamp i Hobro Idrætscenter, og så kunne vi lige så godt blive og se kampen. Han har rykket sig siden august, og det den gode vej. Det var bare godt at se ham spille idag, og en stolt bedstefar var også indfundet sig. Især når han selv er gammel 1. holds målmand for Hobro I.K. Han levede sig helt ind i kampen. Derefter bød det gode vejr på tur ud i det blå et par timer. Gemalen og svigerfar var oppe hos min onkel og hente nye hegnspæle hjem til. Vi, min svigermor og pigerne og jeg kørte op med kaffe til dem og gik en lille tur ud over markerne. Skønt med solen fremme idag.



Ikke mindst Bine nød den frie natur, og fik mange løbeturer ud over markerne. En træt hund vi havde med hjem. SUK....... på torsdag skal hun atter til dyrlæge. I fuld narkose. Jeg klarer frisag denne gang, og har fået Carsten til at køre afsted med hende. Så er det bare at vente på dyrlægens dom........ ØV.

Under morgen kaffen igår løb en stor ræv ned ad vejen, og ud over marken. En stor basse som bestemt ikke manglede noget. Efterfulgt af to rådyr som efter noget tid på marken løb ud i læbæltet. Idag da vi kom kørende hjem stod 5 rådyr på marken lige oven for vores juletræer. Sikke vinter syn.... Skøn weekend, og rigtig skønt at bo på landet.

Byen uden navn.......

Har vist glemt at sætte et billede på af de små valkede huse (det er ved at være så godt og vel en uge siden de blev færdige).





De er blevet valket lige til pas efter min egen mening. De broderede blomster og vinduer er filtet svagt ind i huset, men kan stadig ses. Det er den tynde garn fra dansk pelsuld jeg har brugt, bare rester, og det er ikke sidste gang jeg strikker og valker af det garn. Det er super.

tirsdag den 3. januar 2012

Små strikkede huse

Så har jeg strikket en lille by af huse fra www.kastaniestrik.dk. Det blev i denne omgang til 7 huse. Nogle før billeder, inden de nu ryger en tur i vaskemaskinen.

Nu glæder jeg mig til at se dem efter en gang vask.

søndag den 1. januar 2012

Skøn bog.....

Fik fredag middag byttet den sidste julegave, en af min egne julegaver. Jeg fik istedet denne skønne bog, som jeg allerede har fundet mange lækre tasker og finesser i. Glæder mig til at kigge mere i den i 2012.



Sy- og nåle etuí, måske der skal laves sådan et, og et til mine hæklenåle???


Flot give away hos....

Kan varmt anbefale en fin blog her hos http://gitteblinkilde.blogspot.com/ skønne ting hun laver.

Så blev det 2012

Året 2011 har for mig været et mærkeligt år. Mht. håndarbejde har det ALDRIG været så skidt som året 2011. Jeg har trevlet mere op end jeg har strikket (sådan føles det i hverttilfælde) et par projekter er fortsat i kurven, de har haft en tendens til at grave sig endnu dybere ned, hver gang tankerne/blikket er faldet på dem. Flere projekter har været en drøm, men realiteten har bare slet ikke nærmet sig drømmen.

De sidste dage i det gamle år funderede jeg flere gange over, hvad der gik galt og havd skal så være nytårsfortsætterne????? Jeg er endt med at se fremad, og håbe på at 2012 bliver et super år med alt, og det med nytårsfortsætter, ja.... jeg ved ikke med jer andre, men jeg skal ikke ha´ lavet for mange, dog har jeg lavet et par små aftaler med mig selv for 2012. Hvilket er:
  • Bruges mere garn fra et nærliggende garnlager (mit krearum)
  • måske skal min hæklede elefant há et øre mere og stoppes ud (ups så var det projekt da oppe af kurven)
  • Måske skal min Karen Noe bluse være færdig?? (så kan jeg næsten se bunden af kurven)
  • Bare lade mig inspirere, og se hvad tiden bringer.
Hvis dette lykkedes, ja så går det nok, at det er blevet 2012.

RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE.