Fredag aften sov vores genbo stille ind, efter at have været på hospice i 15 dage. Lang tids sygdom, dog med spinkle håb først på sommeren.....men kræften vandt.
Vi tænker alle på de efterladte, hans kone og en enkelt datter med to små børn. Det sætter livet i relief, og bringer tanker i gang. Han blev nemlig kun 62 år gammel.
Vores lille landsamfund har også været ramt på anden vis. Natten mellem sidste torsdag og fredag, havde en familie længere oppe ad vejen indbrud. Alt både ude og inde var gennemrodet, og der manglede rigtig meget. Alt værktøj var væk, store som små ting, ekstra nøglen til den ene bil, tøj, mad, barbergrej, smykker, it, fjernsyn og meget mere. ØV ØV. Men........ vi står sammen i det lille samfund, heldigvis. Min bil har nu holdt på deres gårdsplads, idet at konen er blevet bange for at sove alene hjemme med børnene, når manden er af sted. Vi er alle ekstrem opmærksomme nu på fremmede biler, for......de er jo stadig et sted der ude.......
'¨
