søndag den 19. februar 2012

Det gør mig glad.......

.....at min dejlige pige gider male billeder til mor her. Sammen købte vi i onsdags servietter med børnetegninger i Søstrene Grene. Det var inspiration for Maria. Hun har malet et lille skønt billede med glade børn.


Hun har tegnet og malet på akvaralpapir, og jeg er super glad for det. Jeg har bestilt to billeder mere, evt. med en lys grøn som bundfarve. Lige til at sætte i små rammer. Glæder mig til at få dem op at hænge.


Weekenden har også budt på lidt ny indkøb. Jeg skammer mig egentlig lidt over at købe disse, da jeg nok selv kunne hækle nogle. Men de var sat ned til 49,- kr. for to stk. og så har jeg jo lidt at kigge efter. Købte også en i stor i samme farve, og det er meningen, at de skal stå på badeværelset nedenunder. Den store står nu ved badekarret med svampe og badeolie. Trængte til lidt nye farver dernede. Ved ikke helt hvad det er, men har noget med lilla i tiden.....hmm.......


Fandt desse herlige indendørs urtepotter til billige penge i Aldi. Trænger i den grad til at få plantet nogele blomster om. Så man kan være heldig indimellem. 59,95 for de store, og 39,95 for de små. Et projekt jeg har drømt om, at få gjort noget ved siden før jul, men havde ikke nogen større potter.


Det gør mig også glad, at den kære mand knokler med at sætte nyt køkkenloft op, alt imens fruen i huset er i byen og bruge penge (har dog siden været behjælpelig med en støvsuger). Vi ærger os lidt, da vi flyttede ind i nyt hus i feb. 2009, så det skulle jo slet ikke være nødvendigt endnu. MEN men det vi troede, vi havde betalt arkitekten for at hjælpe os med, har været det rene spild. Lyden i køkken allrummet har altid været ekstrem dårlig, så nu skulle det være, og det er allerede MEGA GODT. Nu mangler vi så bare trappen, stuen oven på og stuen neden under. SÅ.... vi keder os heller ikke næste weekend.


Lydplader fra Rockwool, dyrt men godt. Så pyt med, at der i denne weekend er mere værktøj og grej i køkkenet end det normale køkkenudstyr bare det hjælper.


fredag den 17. februar 2012

FERIE.... går alt for hurtig.....

Ferien har budt på lidt af hvert. Mandag var det for mig og børnene store hjemme dag, oprydning, vasketøj, bagværk  og alt muligt andet. Mads havde i julegave fået 2 x biograf billetter, så tirsdag kørte jeg ham og en kammerat til Viborg, så de kunne komme i biografen.

Ventetiden fordrev Maria og jeg med en tur på gågaden. En tur i Mathilde garn, og søstrene grene. Ups.... der kom lidt med hjem. Maria faldt fro Rappenskralder fra Kastaniestrik og LIDT garn blev det også til til en vest.


Ved søstrene grene fandt jeg de sødeste servietter med små drenge og piger, lidt maling og små lærreder til pigerne. Vi synes selv, at vi fordrev tiden meget fornuftigt. Hi hi

Torsdag var jeg heldig at få en afbudstid ved min kiopraktor i Aars, og hvad var mere nærlæggende end at smutte omkring www.bettekun.dk, når det nu (næsten) var lige på vejen.

Lige så stor fornøjelse som første gang jeg var der. Udsøgt service. Fik byttet garnnøgler (trods det var meget længe siden jeg var startet) til ny farve. Jeg har indstillet mig på, at min Dahle tunika skal have en ny chance. Mette var meget behjælpelig med farverne, fik byttet en grøn ud med en lys lilla, og den mørkegrå pillet væk, så....... kunne næsten ikke vente, kom til at starte torsdag aften. (hvad skulle jeg ellers få sådan en aften til at gå med?????)




Det føles bare så rigtigt nu mht. fargerne. Meget mere mig. Mennnnnn så er der lige det med størrelsen hmm.... jeg har fået strikkefastheden til at passe, men den er kun lidt mindre end den grønne. Synes opskriften virker større end det de skriver, hmmm.......ved ikke helt hvad jeg gør.
Det skrider også fint frem (nu 4. forsøg) med Mads´ slipover. Han har selv valgt striber og farver. Mangler kun 26 omg. så er jeg ved ærmegab. Det er snart...... skønt tv-strik.
Igår var vi på hygge-familietur. Vi havde talt om, hvad vi skulle, og det endte med en tur til Djursland, nærmere betegnet først Ebeltoft. Her var vi ombord på Fregatten Jylland, og så det tilhørende museum. Børnene var helt væk i det. Bagefter var vi ved en lokal glaspuster, PUST og på glasmuseet. Maria havde sådan ønsket at se et rigtig arbejdende glaspusteri, så hun var helt opslugt. Der var også rundvisning i børnehøjde, så de hørte en masse om de glas skulpturer der var udstillet.


Line var meget betaget af en flaske negllak og læbestift i glas. Det var super flot. Denne skønne lille glasblomst står nu hjemme i min stue. Jeg har en svaghed for ler- og glasting. Så længe det er sådanne svagheder er det vel okay?????? Jeg købte den ved glaspusteriet. Super søde ting de har.

På vejen hjem kørte vi nord for Grenå, lige forbi Bonderøvens Kastaniegård. Mads var elle vild, han havde sådan ønsket at se det. ( det så nu helt almindeligt ud, men genkendelig fra tv). En træt men glad familie vendte hjem efter mørkets frembrud, men med en masse gode oplevelser.

Idag har den stået på tur til Aarhus. Pigerne og gemalen var en tur i Aarhus skøjtehal. Imens gik Mads og jeg på strøjtur i midtbyen. (jeg roser stadig mig selv. Var i Isager strikforretning uden at bruge penge. (dog kun fordi familien kom og hev mig med, så det må vente til næste gang).

Tiden flyver.....

Pyh....det er længe siden jeg sidst har givet mig selv tid til at blogge lidt..... men der er da sket lidt. Lige inden ferien havde gemalen og jeg to turer sammen, og det var riiiiiigtig hyggeligt. Først var vi i Skive og se/høre Ørkenens sønner..... ikke for sarte sjæle, (det er vi langt fra). Vi var 15 mand fra området omkring vores matrikkel, og det var hyle skægt. Jeg er ellers ikke så meget for lige dem, men.... jeg må indrømme, at jeg måske aldrig har gidet at sætte mig og se et helt program med dem, så jeg blev positiv overrasket. Herlig eftermiddag/aften, da vi sluttede dagen med en god middag på vores lokale bryghus restaurent.

Lige op til ferien havde vi fastelavnsfest på skolen hvor jeg arbejder. Jeg vil ikke være bekendt at vise billeder af fruen selv, da jeg var i det mest forfærdelige hekse kostume. Min lille trunt her går i paralelklassen til mig, og det største ønske var at blive en lille troldeunge. Så det blev hun.



Godt beskidt i hovedet, og med en lang hale man ikke kan se her. Den store i 6. klasse var bonderøven, med arbejdsbukser og kasket. Men.... i den alder, vil man ikke fotograferes. Hmmm.....



Samme aften havde vi fra gemalens arbejde fået billetter til Chris Macdonald i Aalborg Gigantium. Trods lidt blandede følelser for/imod ham, så var det nu en underholdende aften, og han formåede at få smilene frem mange gange. Det gav i hvert tilfælde fruen her lidt stof til eftertanke. Hmmmm..... nok meget klogt en gang imellem.

Lørdag var der lidt familiehygge, inden vi om aftenen skulle til fødselsdag. Hvem der stjal gullerod fra hvem vil jeg ikke røbe, men til sidst måtte de have hver sin for der var ro.

søndag den 12. februar 2012

Jeg skulle finde ud af noget andet hos Bettekun, men faldt over en super lækker give away her:

Deltag i min jubilæums give away
http://bettekun.blogspot.com/2012/02/bettekun-fejrer-1-ar-med-en-stor-give.html

Jeg skyndte mig at melde mig til. Kan varmt anbefales.

mandag den 23. januar 2012

Bloggen driller...... (og det gør strikketøjet også)

Øv øv  ved ikke hvad der er galt her hos mig. Jeg har problemer med bloggen. Jeg kan fint logge ind men, flere kan jeg ikke gå ind og kommenterer på. Der bliver bare tom skærm, og den vil ingen ting. Er der måske nogle derude i blogland der har haft samme problemer??????

God aften.

søndag den 15. januar 2012

En lille nem model.........

Jeg strikker stadig på Mads´ vest. Det vil sige, har lige trevlet det hele op. Var et godt stykke oppe, men den blev bare alt for stor. Så et par dumme fejl i den drejede ret ribkant, fordi jeg absolut skulle se film sammen med at strikke, så..... nu er jeg startet på ny, og det er rent fjernsynsstrik.

Jeg har jo lavet en aftale med mig selv her i året 2012. At jeg skal bruge en masse garn fra lager. Og uden at rose mig selv for meget, går det egentlig meget godt. De små huse er strikket af rester. Så har jeg også lige først på ugen strikket en lille vest til Line, også af bomuld fra lager. 8 bundter jeg for meget længe siden købte i stof og stil til et andet projekt, men.... det var for tykt. Nu er noget af det omdannet til en lille vest. Mangler kun at hæfte ender og brodere blomster. Billeder følger senere.



Sammen med Mads´vest, kom jeg fredag til at starte på en sommertop til mig selv. Også dette var garn fra lager. 10 nøgler Hindbærrødt bomuld som jeg i 2010 købte på bud ved design værkstedet i Aalborg. Jeg var helt syg med farven. Siden da har det været på lager, indtil det rigtige projekt dukkede frem. Billeder følger senere.

Nu vil jeg op til strikketøjet og håndboldkampen.


Fortsat god aften.

En dejlig weekend......

En rigtig skøn weekend er ved at køre på sidste vers. Dog er der lige en gang strik og en håndboldkamp inden sengetid. En skøn weekend, fordi vi bare har fået en masse lavet hjemme, har nydt hinanden og for en gang skyld har været heldig at ha´en weekend uden for mange uanmeldte gæster.

Ups.... nu kommer det til at lyde sådan, at det ikke er skøn at få gæster, og sådan var det slet ikke ment. Men lidt tid hjemme i vores eget, og bare sådan kun vores lille familie på 5 + hunden, ja det er nu også rart en gang imellem.

Mads blev kørt til håndboldkamp i Hobro Idrætscenter, og så kunne vi lige så godt blive og se kampen. Han har rykket sig siden august, og det den gode vej. Det var bare godt at se ham spille idag, og en stolt bedstefar var også indfundet sig. Især når han selv er gammel 1. holds målmand for Hobro I.K. Han levede sig helt ind i kampen. Derefter bød det gode vejr på tur ud i det blå et par timer. Gemalen og svigerfar var oppe hos min onkel og hente nye hegnspæle hjem til. Vi, min svigermor og pigerne og jeg kørte op med kaffe til dem og gik en lille tur ud over markerne. Skønt med solen fremme idag.



Ikke mindst Bine nød den frie natur, og fik mange løbeturer ud over markerne. En træt hund vi havde med hjem. SUK....... på torsdag skal hun atter til dyrlæge. I fuld narkose. Jeg klarer frisag denne gang, og har fået Carsten til at køre afsted med hende. Så er det bare at vente på dyrlægens dom........ ØV.

Under morgen kaffen igår løb en stor ræv ned ad vejen, og ud over marken. En stor basse som bestemt ikke manglede noget. Efterfulgt af to rådyr som efter noget tid på marken løb ud i læbæltet. Idag da vi kom kørende hjem stod 5 rådyr på marken lige oven for vores juletræer. Sikke vinter syn.... Skøn weekend, og rigtig skønt at bo på landet.

Byen uden navn.......

Har vist glemt at sætte et billede på af de små valkede huse (det er ved at være så godt og vel en uge siden de blev færdige).





De er blevet valket lige til pas efter min egen mening. De broderede blomster og vinduer er filtet svagt ind i huset, men kan stadig ses. Det er den tynde garn fra dansk pelsuld jeg har brugt, bare rester, og det er ikke sidste gang jeg strikker og valker af det garn. Det er super.