søndag den 13. november 2011

Tiden går......

Tiden går, klokken slår..... men så er det vist også det eneste der har gået. Den går  til gengæld også rigtig hurtig. Et par måneder hvor alting har drillet, bøvlet, været besværligt, og helt ad h.......til. Men nu kravler vi stille og roligt op ad igen. Selvom dagene bliver kortere og mørket sænker sig tidligere nu, ja så lysner det atter hos vores lille familie helt her ude på landet. SKØNT SKØNT

Gigten har plaget sådan, så arme og hænder ikke været mine bedste venner længe. Tankerne har stået i vejen for hinanden, og kreativiteten har været langt under 0-punktet. Uvisheden om gemalens helbred og eget for den sags skyld også, vores arbejdssituationer, ja.... så har det sat mange tanker igang. Og så pludselig at den store af børnene, som ellers plejer at være så stærk, bare bukkede under for sygdom, så selv mor her var bekymret, har gjort sit til, at livet på landet har været ekstra besværligt. MEN MEN.....

JUBI...... en mussamtale i denne uge, har hjulpet betydeligt. Jeg har fået vished for, at min dagligdag forbliver på min dejlige arbejdsplads, og at jeg efter skolesammenlægninger m.v. også er børnehaveklasseleder næste skoleår. Jeg har fået nyt ansvarsområde, og oven i købet noget af det jeg har ønsket, så......vi jubler lidt i disse dage. Gemalen er skrevet op til nyt job grundet helbredet, og hvem ved, måske lysner det også på et tidspunkt.

Vi har haft rigtig travlt de sidste måneder, men ikke for travlt til at vi nu har afholdt sidste del af LINEs 6 års fødselsdag. Vores dejlige farmor/oldemor var med, og hun holder sig godt til at fylde 92 år. Line nød hendes selskab i stor stil.


Jeg har længe ønsket mig den hvide orkide med rødt i midten, men har været lidt for nærrig. ½ størelse af denne, men til mer end dobbelt pris, så kunne jeg godt vente. Men...... en tur i føtex alene kan være farligt. Jeg fandt store 3-grenede orkideér STORE og til den fantastiske pris af 80,- kr. Det kom min farmor (på billedet ovenover) til gode. Hun samler og er en ren mester til at passe dem. Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at den ene var 4-grenet, så den fik hun, og den gjorde stor lykke.


Knap så lyst er det med min kære hund..... jeg græder indvendig. Vi er stoppet til træning nu, og motionerer hende kun hjemme. Hun må ikke springe mere, og ingen bidetræning. Så........ kun tiden kan vise, hvor længe vi får lov til at beholde hende.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar