lørdag den 23. oktober 2010

Det går fremad med vores "nye" gamle have.

Selvom det indimellem føles som helt uoverskueligt, ja..... så sker der alligevel noget løbende. Min kære gemal har nu sat alt rivenet på stolper, og mangler kun at save nogle ender af, og få sat toppe på pælene. Vi har nu fået sat frugttræer og klatreplanter, så nu må der gerne komme en mild vinter, så de får de bedste forhold til at sætte sig, og begynde en fin udvikling til foråret.




Jeg fik også flyttet alle mine juleroser nede fra vores "lager" på marken neden for haven. Dejligt hver gang jeg kan grave noget op dernede og flytte det på plads i vores nye have. Også skråning i haven er der sket lidt med i ferien. Jeg planter vintergrønt, som helst skulle brede sig godt iløbet af næste sommer. Men....... det tog noget ekstra tid at være i haven denne gang. Bine løb med potter, gravede huller, og løb med planterne jeg skulle sætte. Hm........ men.......trods alt godt at have hund igen. Hun var ude næsten hele dagen, så det var en træt, våd og meget beskidt hund vi havde til aften.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar