søndag den 14. november 2010

Haven og husets "yngste medlem"

Et par billeder efter endt hårdt arbejde. Jeg hentede jord i trillebør og hjalp med at dække efter. Det hårde grave arbejde, lod jeg min kære gemal om. Men...... vi nød resultatet. Rivnettet var færdigt, og frugttræerne var plantet.
Bine var en aktiv hjælper, der blev både gravet, og spredt jord ud igen. Hun nyder i fulde drag, når hun kan få lov til at komme med ud i det fri. Hver gang vi har hende med udenfor, har vi en vigtig opgave. At lære hende at blive på gårdspladsen og i haven. Vi bor så tæt på vejen, og...... selvom vi bor langt ude på landet, kommer der stadig mange biler forbi til daglig. Men.... hun er blevet god efter de første par måneder. Hun er god til at blive bag den usynlige linje.




Nu har efteråret for alvor sat sit præg på vores nyanlagte have, men..... vi glæder os meget til forår og sommer, hvor vi forhåbentlig kan nyde haven mere end i år, hvor det meste har været arbejde og arbejde.

1 kommentar:

  1. Hej Anni
    Hvor er det blevet flot :-) Glæder mig meget til at se det -og haven i fuld flor. Der er syn for sagen hvad tiden hos jer er gået med,men jeg vil nu også gerne se billeder af strikketøjet. Hygge hejsa

    SvarSlet