lørdag den 1. januar 2011

Nytår...... og strikketøj

Kan ikke forstå at juleferien snart er ovrstået nu. Tiden flyver afsted. Disse dage har det givet en masse "se tilbage" tanker. Den hårde kulde vi har haft, ja så har tankerne gået tilbage til vores vidunderlige sommerferie i Sverrige, hvor vi oplevede hedebølgen. Et efterår, hvor vi forsøgte at komme videre med projekt have. Og den sidste tid hvor lidt triste tanker har vendt, da jeg midt i november blev klar over at min veninde gennem 20 år var opgivet af lægerne. Vi har været fire piger, som i 20 år har mødtes efter en dejlig tid på Skals Håndarbejdsskole. Mødtes til kaffe, med familier, på turer og til hinandens fester. Men midt i november, mødtes vi tre piger, for at besøge Hanne en sidste gang, og godt en uge efter faldt hun bort, fra mand og to små børn, ja det hele er så uretfærdigt. I 2011 bliver vi pludselig kun tre som mødes, men vi holder sammen, og har hledigvis mange gode minder.

Så blev nytåret skudt ind, og inden vi ser os om, er vi godt igang med 2011. Jeg og børnene holdt nytårsaften hos et hold venner, imens gemalen ØV ØV skulle ned og fabrikere salt på arbejdet. 1. gang i vores 19. år sammen, skålede vi ikke nytåret velkommen i hinandens selskab. Men sådan var det nu en gang. Vi var 11 voksne og 15 børn, så....... der var liv og glade dage som der plejer.

De sidste to dage, ja alt det jeg ikke har nået i ferien, det når jeg alligevel ikke idag, så nu gælder det bare om at blive klar til mandag morgen, hvor det atter går løs. Strikketøjet er dog skredet frem de sidste dage. Jeg mangler nu kun sidste indtagning på den nederste del på tankestreg, så er det kun lige bærestykket, og det går hurtigt. Jeg sætter billeder ind, når den er færdig.

1 kommentar:

  1. Hej Anni
    livet er nogle gange uretfærdig og ikke til at forstå.
    Godt du har dit strikketøjet og andet kreativt syslerier du laver til at aflede tankerne med og så er det jo også et fornøjeligt arbejde.
    Tak for alt i åert der er gået glæder mig til 2011.
    Godt nytår

    SvarSlet