Jeg har........ klatret...........kravlet, kravlet............... klatret............. og nu..........

er jeg ved overfladen......... Pyh........ det har været en hård tur!!!!

Det er længe (meget) længe siden jeg sidst har blogget. En tung "dyne" har tynget, helt hen over hovedet på mig, ikke let at komme fri fra.

September solens stråler er livsgivende, og selvom det er den mørke tid vi går i møde, smiler jeg. Glæder mig til nogle kolde søndage i efteråret og vinteren med en kop varm kaffe og lidt håndarbejde. Huske på hvad det vil sige at koble fra, give sig selv lidt tid til det der betyder noget. Jeg har tyvstartet, for i lørdags var vi på en skøn, dejlig og livsgivende tur til LEGO-land.

 

Det var sammen med nogle af vores allerbedste venner. Min barndoms- og ungdoms veninde, hendes mand og to piger. De havde for længe siden ringet og spurgt om vi ville med..... og om vi vil. Det er altid super skønt i deres selskab. Denne familietur var bare endnu en i rækken. Vi mødtes dernede (lidt forsinket) 10.20, og latteren var i gang inden vi var ude af bilen. Vi havde nogle fantastiske hyggelige timer sammen (var først hjemme i Hobro igen kl. 23.30) En hyggelig dag der bare gik alt for hurtigt som altid. Og....... på turen hjem..... ja så sad den gamle her og funderede lidt......

 

Tiden er gået........

med en kræftsyg far, og mange operationer.............

alt for meget at gøre herhjemme..............

et arbejde, der næsten havde suget alt livslyst og energi ud af kroppen, og.......

så den fandens psoriasisgigt som jeg om jeg vil eller ej må lære at leve med.

 

tiden er inde til igen at komme på bloggen og finde tid til at blogge rundt i blogland på de mange skønne sider. NU skal det være (igen)